Hummus anvendes som en snack eller forret og har oprindelse fra Mellemøsten. Kan smøres på hjemmebagt brød eller i en sandwich. Kan også anvendes som dip til grønt. Opskriften til denne hjemmelavede himmelsk smagende hummus er enkel og hurtig. I denne opskrift anbefales det at der anvendes tørrede kikeærter og tahin (sesampasta).
Ingredienser
100 g tørrede kikærter
1,5 dl olivenolie
1-2 spsk. tahin (sesampasta)
2 fed hvidløg, finthakkede
1-2 tsk. citronsaft
1 tsk. salt
1 tsk. stødt spidskommen
Sådan gør du
Hummus dagen før: Skyl de tørrede kikærter og kom dem i en skål eller gryde. Hæld dem over med vand og lad dem stå tildækket i køleskabet i ca. 1 døgn.
Hæld vandet fra og skyl kikkeærterne grundigt.
Kom kikærterne i en gryde med kogende vand. Kog kikærterne ved svag varme og under låg i ca. 1 time., eller til de er møre. Lad kikærterne stå og køle af i en 1 time ca.
Tag 4 spsk kogevand fra og hæld resten af vandet fra kikærterne.
Kom kikærterne i en skål.Tilsæt det varme kikærtevand, olivenolie, tahin, lidt citronsaft, presset hvidløg, salt og stødt spidskommen. Blend med en stavblender til hummusen er cremet og fin. Tilsmag med salt og citronsaft. Stil hummusen tildækket i køleskabet til den er kold.